Favourites

- Share recipes with the world.

Citronkage

Skrevet af: Rune Arleth

Lækker svampet kage med god krumme og fyldig smag. Den er uden hvedemel. Desværre kunne vi ikke vente med at spise den, så cremen og flødeskummen smeltede lidt ud på den varme kage. Til gængæld pyntede vi den med skønne blomster og urter.

Opskriften er frit efter Helle Danielsens bog Kagen der bliver ved med at Give.

Ingredienser

Kagedej

200g dadelmasse eller dadler (tag stenene ud)
100g kokossukker, eller en balnding af brun farin og rørsukker.
5 små æg.
120g smør.

125g mandelmel (blendede mandler)
75g havremel (blendet havregryn)
1 knivspids natron
2 tsk. bagepulver
½ tsk. vaniliekorn
1 knivspids salt
Saft af 1 citron
Skal af 2 citroner

Citronsaft over kagen

1 citron

Creme

100g flormelis
50g smør
Revet skal af 1 citron
Saft af 1/2 citron
½ tsk. vaniliekorn

Pynt

Fløde
Hornvioler
Citronverbena.

Fremgangsmåde

Blend dadelmasse, kokossukker og æg til en skummende masse. Hæld det over i en skål.
Blend smøret for sig og vend forsigtigt i æggesnapsen.
Vend resten af ingredienserne i dejen.
Hæld dejen i en smørsmurt springform. Forvarm ovnen på 185° almindelig ovn. Bag kagen midt i ovnen i 40 minutter.
Lad kagen afkøle i 10 minutter, inden du fjerner den fra formen og stiller køligt på en bagerist i minimum 20minutter, til den er kølet helt af.
Når kagen er helt afkølet vendes den og der fordeles citronsaft fra en hel citron ud over kagen. Lad den trække saften ind i 20min.

Smørcreme

Pisk ingredienserne til en luftig creme, som smøres på den afkøkede kage.

Pynt

Arranger citronstykker på kagen. Sprøjt fløddeskumsstjerner med en stjernespids og pose. Drys med tørret morgenfrue, og sæt enkelte hornvioler og små kviste af citronverbena.

Favourites

- Share recipes with the world.

Developed By Rune Arleth