Karamelliseret appelsinskal med chokoladeovertræk. En juleklassiker der er lige stor en succes hvert år.
Ingredienser
Økologiske appelsiner
Vaniliestang
Rørsukker
God mørk chokolade
Fremgangsmåde
Appelsinerne afskalles forsigtigt, så der fås fire både. Spis køddet.
Skallens hvide inderside fjernes med en skarp kniv. Skallen skæres så i strimler. Vaniliestangen skæres op og kornene skrabes ud.
Hæld vand, sukker og vaniliestang samt vaniliekorn og appelsinstrimler i en kaserolle. Lad det henkoge ved middel varme, uden låg, og omrør forsigtigt. Når lagen begynder at tykne, tages strimlerne op og lægges på en bakke med bagepapir. Bakken sættes køligt. Vandbad: Varm vand i en kaserolle. Sæt en metalskål ned i vandet. Hak chokoladen groft og hæld i skålen.
Når strimlerne er stivnet, dyppes den ene ende i chokolade, og lægges tilbage på bagepapiret. Stilles køligt. Når chokoladen er stivnet kan strimlerne fjernes forsigtigt og arrangeres på kagefad eller puttes i en dåse med bagepapir imellem lagene.